1, 2 mange...
En af de første ting man skal bestemme sig for når vi snakker lyd, er hvor mange lydkanaler man har brug for. Ser man primært TV og hører musik, er et stereoanlæg måske nok, men vil man også se film med Surround Sound og spille konsolspil, så skal man nok overveje at investere i et sæt med mere end 2 højtalere.
Tv-udsendelser er oftest kun produceret med et stereo-lydspor, altså to kanaler, og alle nyere film, med minimum 5.1 kanaler. Femtallet betyder altså at der er 5 højtalere, 2 fronthøjtalere, 2 baghøjtalere og en centerhøjtaler. Det lille ettal repræsenterer subwooferen, som også er en del af et fuldt surround setup.
Hvad er en subwoofer?
Det hedder ".1" fordi Subwooferen står for de lavfrekvente lyde, som kun repræsenterer godt 1/10 af det samlede lydbillede.
En subwoofer bruges til at stå for de meget dybe toner i et lydpor.
Faktisk er det mere meningen at man skal mærke subwooferen end høre den, og der er derfor heller ikke de samme krav til hvordan den skal placeres i forhold til de øvrige højtalere. Man kan godt undvære en subwoofer i et surround-setup, men det giver sig selv at man så lægger opgaven over på de øvrige højtalere, som måske slet ikke er bygget til den slags, og det går derfor udover den øvrige lyd.
Nu startede jeg med at nævne 5.1 surround sound da dette er det mest almindelige, men der er faktisk en del flere standarder.
Ligesom der inden for film er flere forskellige formater når vi snakker bredformat, så er der også flere standarder inden for lyd.
I gamle dage da man startede med at lægge lyd på film, var der naturligvis kun 1 kanal, mono. I dag er det minimum stereo, det vil sige lyd i to kanaler. Sætter man subwooferen på, har vi 2.1 stereo.
Man kan tilføje en centerhøjtaler og så har man 3.1. Så kommer vi til et format man ikke hører så tit længere, og hvor meget det reelt har været brugt skal jeg heller ikke kunne sige, da det er før min tid. Quadrofoni betyder lyd i fire kanaler og skrives som 4.0.
Nu er vi så fremme ved de mest anvendte formater 5.1 og 7.1.
Det er disse to formater der bruges til film og inden for spil i dag. Oftest er film kun optaget i 5.1 kanaler, og skal man op og bruge 2 ekstra er det blot et "udtræk" fra de to baghøjtalere. Det vil altså sige at lyden ikke som sådan er en separat kanal, men blot en måde at brede lydbilledet mere ud på.
Når vi snakker om mere end to højtalere, omtaler man dem ofte som satellitter. Hvornår en højtaler betegnes som satellit har også noget med størrelsen at gøre. Køber man et samlet sæt med fem højtalere og en subwoofer, er der oftest tale om satellitter. Størrelsen på højtalere betyder også meget for lyden, eftersom lyden netop skabes inde i kassen. En god tommelfingerregel er derfor at højtaleren eller satellitten minimum skal være på størrelse med en mælkekarton - helst større.
Vi har vores højtalere, hvad nu?
For at få højtalere til at spille, skal man sætte dem til en forstærker, som så fordeler lyden ud til de rigtige kanaler. Højtalerne forbindes enkeltvis med højtalerkabler lavet af kobber. Tykkelsen af kablerne betyder noget for hvor godt et signal der i sidste ende kommer frem til højtalerne, men også længden på kablerne betyder noget. Jo længere kabler, jo større risiko for tab af lydkvalitet, og man skal derfor overveje nogle dyrere kabler.
Bagsiden af en receiver
Billedet her viser bagsiden af en tilfældig receiver, og i højre side, hvor der står speakers, sættes hver højtaler til "+"og "-". Det er vigtigt at højtalerne sættes til på samme måde så man får et ensartet lydbillede. Dette kaldes at højtalerne er "i fase" og vil sige at membranen inden i højtaleren bevæger sig samme vej på alle højtalere samtidig.
Kabeltyper
Når man først har sit surround setup kørende, skal man begynde at se på hvordan man kobler sit resterende udstyr til. Her er det vigtigt at have styr på hvilken type kabler der findes, og hvad man bruger til hvad.
Hvis vi starter med de analoge kabler, har vi først minijack og phonokabler.
Minijack er den kabeltype der bruges til din mp3-afspiller, dit lydkort på computeren og lignende. Det lille runde stik kan sende et stereo eller monosignal. Vil du eksempelvis koble din computer til dit stereoanlæg skal du derfor bruge et kabel der har minijack i den ene ende, og phonostik i den anden.
Minijack
Phonokabler overfører også et stereosignal, men her er de delt i to separate kanaler. Det er denne kabeltype man oftest bruger til at koble stereokilder til en receiver. Det kan være dit fjernsyn, din computer eller din MP3-afspiller.
Phonostik er de røde og hvide indgange på bagsiden af receiveren.
Med 5.1-højtalersæt til computeren forbinder man stort set altid højtalerne til subwooferen, så den fungerer som samlingspunkt. Højtalerne bruger phonokabler. Kablerne fra subwooferen til lydkortet er dog minijack.
Phonokabel
På den digitale side har vi også to forskellige kabeltyper.
Det optiske kabel sender den digitale lyd via et pulserende lys. Stiktypen kalder man Toslink, og dem finder du ofte på DVD-afspillere og på de nye spilkonsoller. Fordi signalet er baseret på lys, er kablet ikke overfølsomt over for udefrakommende støj, men det er dog vigtigt at købe et kabel af en ordentlig kvalitet, da kablet ikke kan tåle at blive bøjet.
Optisk kabel
Koaxial kabler ligner til forveksling Phonokablerne, men er netop lavet til at sende et digitalt signal, og har derfor en højere båndbredde.
Coaxial kabel
Nu har vi dannet os et overblik over de vigtigste kabeltyper, og kan nu kigge lidt på de forskellige lydformater. Det er dem du ser opgivet bag på spil og filmkassetterne, og altså dem der angiver hvilket format lyden i filmen/spillet er gemt i. Er der tale om Surround Sound eller blot et stereo-spor med "simuleret" surround?
Dolby Surround er også kendt som Dolby A. Systemet blev udviklet tilbage i 1976 og er et fire-kanals surround system bestående af en center, højre- og venstre-kanal samt en enkelt surroundkanal. De fire kanaler er pakket i et stereospor.
Dolby Pro Logic IIx er videreudviklingen af Dolby Surround, og der er altså stadig tale om det samme stereosignal med 4 kanaler. Har man en Dolby Pro Logic II decoder i sin receiver kan man også få lavet stereospor om til 7.1 kanaler, som er det maksimalt understøttede antal højtalere.
Dolby Digital er digital komprimeret lyd i 6 kanaler. De to fronthøjtalere, centerhøjtaleren, to baghøjtalerer og subwooferen.
Dette er den mest anvendte standard i dag, og findes både på DVD-film og i konsolspillene.
DTS er I same klasse som Dolby Digital, men med mindre komprimering, og dermed også en bedre lydkvalitet. Hvis du har valget imellem DTS og Dolby Digital, bør du som oftest vælge det første.
Dolby Digital EX & DTS ES er en videreudvikling af de to forrige formater, men betyder reelt set kun at der er tilføjet en ekstra kanal i bagkanalen som spredes over to ekstra højtalere.
DTS HD & Dolby TrueHD er de nyeste tilføjelser til listen af lydformater, og tilbyder lyd med en meget højere bitrate og mulighed for endnu flere kanaler. Disse formater findes endnu kun på Blu-Ray og HD-DVD film.
Jeg håber hermed I er blevet lidt klogere på hvilke lydformater og kabeltyper man operere med, og hvis ikke, er i velkommen til at stille spørgsmål, og vi skal besvare dem så godt vi nu kan.