Sjældent vågner man op med et stort smil når lyden brager ud af højtalerne. Philips prøvede med deres Wake-up Light, og selvom jeg ikke selv har prøvet den, har jeg kun læst gode ting om den.
Puden glo Pillow arbejder lidt videre på konceptet med at lyse rummet op, men i stedet for at placere lyset i vækkeuret, er det rykket ind i hovedpuden. LED-lys er syet ind i pudens overflade. På den måde får du en stille og rolig vækning, som lyset langsomt bliver kraftigere. LED-lyset fungerer som et stort display på puden, og er også i stand til at vise klokken, godt for en som mig der er temmelig nærsynet. Puden modtog i 2007 en innovationspris fra Times Magazine så man må formode den ender som et rigtigt produkt på et tidspunkt. Sign me up!