Test: Sony Ericsson W890i

Telefonen er lavet i rustfrit stål, og har en tilpas stor skærm. Knapperne er blevet større i forhold til den sidste model, en ting som flere havde efterspurgt, siden det også kunne blive for småt. På trods af sin tynde ramme, har telefonen en god tyngde, og føles ikke billig eller plastikagtig, tværtimod. Knapperne er dog stadig meget små, og jeg skulle lige vænne mig til at skrive på dem. Normalt er jeg mest til de store klodsede telefoner. Om det er fordi jeg mener jeg får mere for pengene eller fordi jeg ikke er så bange for at smide dem væk, skal jeg ikke kunne sige. De fysiske rammer er magen til W880i, så kender du den, ved du nogenlunde hvor stor telefonen er. Styresystemet og måden telefonen styres på er klassisk Sony Ericssson, så det vil jeg ikke gå i dybden med. Det fungerer ganske godt, og det er nemt at finde rundt i. Walkmanknappen i venstre side, og kameraknappen i højre, fungerer fint, og det er rart at have de to funktioner lige ved hånden.

Nu er det jo en Walkman-telefon, så det er naturligt at kommentere på hvor godt den klarer den slags. Har man haft fingrene i nogen af de øvrige modeller i serien, ved man også at Sony Ericsson her trækker på Sonys kompetencer inden for lyd-området, og det er klogt. Jeg lytter til dagligt til en Sony mp3-afspiller til og fra arbejde, en afspiller jeg tidligere har rost for sin fabelagtige lydkvalitet. W890i har samme gode lydkvalitet. Med equalizeren kan man slå det der hedder "Mega Bass" til, og sikke en forskel. Lyden er bestemt ikke dårlig uden, men det gør en stor forskel og giver en fyldigere og mere luftig lyd. Den indbyggede hukommelse er på 28MB hvilket er meget lidt, men der følger et kort med på 2GB, så der er alligevel rigeligt til det mest nødvendige, og hvis det ikke er, kan man jo altid investere i et større. De indbyggede stereohøjtalere er udmærkede i en snæver vending, men forvent ikke mirakler. Brug hovedtelefonerne i stedet.
Telefonen har de sædvanlige Walkman-features såsom TrackID, Media UI, Play Now og FM radio - ikke noget nyt under solen på den front. Det fungerer som det skal, og heller ikke mere.

Jeg skal være ærlig at indrømme jeg ikke har rodet meget med kameraet. Der er et, det er på 3.2-megapixels og det er dét. De billeder jeg fik taget blev dog heller ikke alt for gode. Dette skyldes måske nok den manglende autofokus og blitz/kameralys. Endnu et godt eksempel på at opløsningen alene ikke garanterer gode billeder. Ikke fordi 3.2-megapixel er noget at råbe hurra for, men vi ved at Sony Ericsson kan gøre det meget bedre. Hvorfor skal vi snydes for et ordentligt kamera i en walkman-mobil?

Jeg har diskuteret dette med flere og jeg syntes at komme frem til samme konklusion hver gang. Når nu mobiltelefonerne er blevet så gode til at afspille musik, hvorfor render mange af os så stadig rundt med både MP3-afspillere og mobiltelefoner i lommerne? Mit svar må være at forandring og holdningsændringer kan tage meget lang tid. Vi er endnu ikke ordentligt vant til at bruge telefonen som MP3-afspiller, og vil derfor stadig helst have en lille afspiller kun til musik. En anden og meget god grund som jeg også selv hælder til, er at telefonen skal bruges til at tale i, og selvom den sagtens kan måle sig med MP3-afspilleren, så får man altså ikke den dobbelte batterilevetid blot fordi man har to produkter i ét. Dette problem går igen på kamerafronten. Alle funktionerne dræner batteriet, og selvom man måske bare kunne lade den op lidt oftere, så er det stadig et problem der savner en fornuftig løsning.

At jeg roser musikken og kritiserer kameraet burde ikke overraske nogen når vi taler om en Walkman mobil, men hvorfor behøver det være sådan? Mobilproducenterne bliver spurgt om det gang på gang: Hvorfor forener i ikke de teknologier der fungerer godt i jeres telefoner i ét produkt? Den perfekte telefon så at sige. Man får aldrig noget direkte svar, men det har nok noget at gøre med at hvis de solgte det perfekte produkt, hvad skulle de så sælge året efter når der kom en ny udgave? Hvem gider skifte den perfekte telefon ud? Det er lidt ligesom blandede bolcher eller en pose Matadormix. Man kan ikke lide det hele og der er altid noget der ryger i skraldespanden. Personligt kan jeg ikke fordrage lakridserne - så ved i det.

W890i er lavet til musik, og det klarer den rigtig godt. Nok til at jeg lægger MP3-afspilleren på hylden? Det kunne faktisk godt ske. Men den skal videre til næste journalist, så det bliver ikke i denne omgang. En solid telefon med få mangler og i en lækker indpakning. Desværre bærer telefonen præg af at vi har set det hele før, og har du allerede en af de gamle W8xxi modeller er der derfor ikke noget nyt at komme efter.