Skip to main content

The Ting Tings - We Started Nothing

De storhypede The Ting Tings er klar med første udspil, og det er absolut noget af en mundfuld for vores musikanmelder.
Marie-Louise Wagner 15 maj 2008

Denne duo er nok noget af det mest hypede, der overhovedet kan opstøves på vores del af kloden for tiden. Hypen har sin fulde ret, da Jules De Martino og Katie White, har fat i den helt rigtige ende af musikspektret. Navnet er sært, og det udspringer fra et kunstnerkollektiv i Manchester, hvor Jules og Katie bor. Jeg går ud fra, at der er højt til loftet, da deres musik er nuanceret, eksperimenterende og lokkende.

Singlen, Great DJ, som var det første, vi for alvor stiftede bekendtskab til her i Danmark, er så tilpas skæv og iørefaldende, at man hurtigt får lyst til at høre mere. Fruit Machine følger godt op. Med Jules bag trommerne, er der åbenbart ingen barrierer eller jantelov. Det er sublimt, og man kunne godt fristes til at tage en lille hoppetur rundt i stuen. De forsøger sig også med en semi-ballade, We Walk, der på underligste vis lykkes, og ikke virker malplaceret, midt i deres åbenbare musikalske legestue. Det viser helt klart, at de har potentiale - og de har meget af det.

Fuld profil 95 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.