I lørdags kom det frem at der ikke er flere eksemplarer af iPhone 3G tilbage i Europa, og skal man tro et tysk magasin, tyder meget på at der først kommer nye forsyninger en gang i oktober.
Også i Apples butik på nettet ser det sort ud, og i Apples hjemland, skal man efterhånden lede langt efter telefoner på de virtuelle hylder. Er der modeller tilbage er det i stærkt begrænset antal og kun udvalgte modeller. Hvor mange telefoner der så er blevet solgt, vil Apple dog ikke ud med, og også herhjemme, har forhandleren Telia fået mundkurv på.