Det er dansk, når det er allerbedst. Eller, med tilførte svenske aspekter, de bor trods alt lige ved siden af os.
Det er ganske simpelt, og der bliver leveret entusiastisk indiepop lige til døren. De fejler ikke i deres præstation, og der er kun den store, blå himmel til at sætte grænsen for fællessang og klappen i takt til Bodebrixen.
Det svenske stråler ud af dem. Det lægges der heller ikke skjul på, og andet ville da også være stupidt, for vi elsker jo alt det svenske. På nummeret Dead Man tør jeg godt drage en direkte parallel til den svenske popdarling, Jens Lekman. Der er blæs, klokkespil, trommer, lal og lir, og det er skønt.
Denne mikstur fortsætter albummet igennem, og de formår at holde stemningen og den naive tone, der gør det hele så tilforladeligt og underholdende.
Det bliver en smuk sommer, der afsluttes med denne pladeudgivelse og derefter koncerter. Jeg står på forreste række næste gang, det lover jeg!