Amerikanske Chrysler har set fremtiden i øjnene, og meddeler nu at de vil blive de første til at tilbyde indbygget internet-adgang i deres biler. Tjenesten har fået navnet Uconnect Web, og fungerer via eksisterende data-netværk til forbindelsen til nettet, og omdanner via WiFi din bil til et kørende hotspot.
Det vil koste $499 at få installeret udstyret, og koster så $29 om måneden at benytte. Med udstyret installeret i bilen vil brugerne kunne downloade med en hastighed svarende til 400Kbps til 800Kbps, og uploade med en hastighed der svarer til 400Kbps.
Desværre er der endnu kun tale om en amerikansk tjeneste, men mon ikke vi ser det brede sig til Europa hvis det bliver en succes.