Hele vejen fra Sønderborg med ord og leg, der rummer en reflekterende og fornuftig tilgang til omverdenen. Tilført en rammende selverkendelse, der rækker ud over, hvad man ellers kunne udsættes for af almen platsnak, når det kommer til rappende lyrik om den stereotype hverdag i en rappers liv.
Bag ved Jeppe Rapp finder vi den rutinerede Troo.L.S., der ellers har haft sit virke som den altoverskyggende Suspekt producer. Han klarer opgaven til fulde, og får tilført et stramt og holdbart præg til denne plade. Ud over fællessang med Troo.L.S., Clemens, 4Fod og Orgi E, så muntrer Jeppe Rapp sig med Alex på nummeret "Nymfo", der er min absolutte favorit på dette skarpe debutalbum.