Skip to main content
Gamereactor Nyheder Resident Evil 5
Nyheder

Resident Evil 5-demo i næste uge

To baner med offline og co-op
Redaktionen 27 november 2008

I det nyeste nummer af spilbladet Famitsu, fortæller Capcom at de har en stor overraskelse til alle Xbox 360-ejere i næste uge - nemlig en spilbar demo af det længe ventedede Resident Evil 5. Ifølge Famitsu udkommer demoen d. 5. december i Japan, men eftersom store spildemoer normalt lanceres samtidig over hele verden, regner vi også med det gælder her i vesten.

Demoen kommer til at indeholde to baner, som kan spilles både offline og online med en ven, så man rigtig får den fulde oplevelse. Begge banerne udspiller sig i velkendte omgivelser, som blev vist frem i de første filmsekvenser der slap ud fra Resident Evil 5.

Desværre er der ikke et ord om Playstation 3-demoen, så noget tyder på at det er en eksklusiv aftale med Microsoft. Der kommer forhåbentlig en demo til Sonys konsol senere, og vi vender tilbage når vi ved noget mere om sagen.

Fuld profil 1.180 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.