Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Windows 7 i særlig netbook version

Som det ser ud nu, er Windows XP et meget populært styresystem til de små netbooks.
Mikael Hansen 26 februar 2009

Det nyere Vista klarer sig dog knap så godt på platformen, primært fordi det er så meget tungere at trække, og dermed kører ganske langsomt.
Det tager Microsoft nu konsekvensen af, og udtaler at det kommende Windows 7, vil udkomme i en specielt tilpasset udgave til de små netbooks. Beslutningen begrundes blandt andet med at man frygter for konkurrencen fra Google - Steve Balmer har for nyligt udtalt at Google stadig bliver større, og han forventer at de snart kommer med et komplet styresystem, ligesom de indtog mobilmarkedet med Android.

Om Google så tager konkurrencen op og lancerer et fuldt fungerende styresystem, er naturligvis svært at svare på, men chancen er der bestemt, og så har det jo aldrig skadet med lidt konkurrence - hvilket i sidste ende kun bør komme forbrugerne til gode.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.