Skip to main content
Gamereactor Nyheder Mirror's Edge Catalyst
Nyheder

Mirror's Edge 2 under udvikling

EA bekræfter udarbejdelsen af en toer
Thomas Tanggaard 15 juni 2009

Forud for lanceringen af Mirror's Edge, havde Electronic Arts allerede bekræftet, at det var en serie, som firmaet ville fortsætte med at udvikle i årene fremover, men efter det forholdsvis skuffende salg, specielt i USA, så har der været tvivl om, hvorvidt der overhovedet overvejes en fortsættelse. Spillet er dog rundet en million solgte eksemplarer, så helt skidt har salget ikke været.

Under årets E3-messe snakkede Videogamer.com som bekendt med Patrick Soderlund (ja, ham med Blur-udtalelsen) og han kunne bekræfte, at et forholdsvis lille hold af programmører i øjeblikket arbejder på en opfølger. Han sagde også følgende om Mirror's Edge som spilkoncept:

"Mirror's Edge var lidt af en chance. Det var et dristigt projekt, et meget innovativt og inspirerende projekt. Spillet var på ingen måde perfekt, og vi så da gerne, at det havde solgt bedre, end det egentlig gjorde. Det har dog klaret sig langt bedre end hvad de fleste tror."

Så der er altså en opfølger på vej. Hvornår, til hvilken maskine og med hvilke ændringer og forbedringer? Vi aner det ikke.

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.