Skip to main content
Gamereactor Nyheder Fallout 3
Nyheder

Fallout 3-udvidelser til PS3

Hines: Vi er næsten færdige med dem
Steen Marquard 26 juni 2009

Mange var godt mugne, da Bethesda Softworks for et par år siden på E3-messen annoncerede, at udvidelserne, der var planlagt til Fallout 3, kun ville blive lanceret på Xbox 360 og PC, men siden hen er der sket meget, og som de fleste sikkert er bekendt med, så udkommer de tre udvidelser Operation: Anchorage, The Pitt og Broken Steel naturligvis til PlayStation 3 - men hvornår?

Eurogamer tog en snak med Pete Hines omkring netop dette emne. Det viser sig nemlig at PS3-udvidelserne ikke bare handler om at sende materialet til godkendelse hos Sony, men i høj grad også kræver en del bearbejdelse i forhold til systemet. Hines sagde bl.a.:

"Det kræver en del arbejde. Det er en anden platform med en anden måde at gøre tingene på, og det er noget der kræver særlig opmærksomhed samt en del tests, før det er klar til at blive lanceret."

Og han fortsatte:

"Vi forsøger at lægge sidste hånd på det i øjeblikket, men som jeg sagde tidligere, så er det et andet projekt, en anden platform, og derfor er der ting vi skal have afsluttet og testet før PlayStation 3-udgaverne kan lanceres."

Bethesda forsøger givetvis også at undgå de mange fejl som udvidelserne skabte på henholdsvis Xbox 360 og PC. Her måtte både Operation: Anchorage, The Pitt og Broken Steel have flere patches, før alle ejere var tilfredse med afviklingen.

Fuld profil 2.508 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.