Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

PS3 Slim stadig i planerne?

Nedsat pris og nyt design senere i år
Thomas Blichfeldt 29 juni 2009

Vi troede egentlig at de mange rygter om at Playstation 3 stod til en snarlig skønhedsoperation var døde, da Sony ikke havde noget at tilføje til rygterne på den overståede E3 messe, men sådan ser det ikke ud alligevel.

Ars Technica kan nemlig fortælle hvordan en af deres kilder har sendt dem nye informationer, og inden disse blot afskrives som tyndbenede rygter som vi allerede har hørt, bør det nævnes at Ars Technicas kilder tidligere har vist sig særdeles troværdige.

De nyeste rygter siger derfor at der ikke kun vil være tale om en PS3 Slim senere på året, men også at den længe ventede prisdrop endelig vil finde sted. Planen skulle derfor være at Sony langsomt vil stoppe med at sende flere 80GB modeller af PS3 på markedet, for derfor langsomt kun at tilbyde 160GB modellen. Dette vil give Sony en mulighed for at lancere den nye PS3 Slim til en billigere pris, hvilket naturligvis vil være et glimrende incitament til at få nogle konsoller langet over butiksskrankerne.

Samme kilde kan også fortælle hvordan Microsoft planlægger et sætte prisen ned på nogle af deres modeller. Således skulle Microsoft have i planerne at sælge ud af Pro modellen (60GB) for herefter at stoppe produktionen, og følge op med at sætte prisen ned på Elite (120GB).

Alt sammen er naturligvis kun rygter.

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.