Der er ingen tvivl om at Alice in Chains er et af de bands som mange havde troet og håbet på ville blive opløst efter forsangeren Layne Staley, døde af en overdosis tilbage i 2002. Black Gives Way to Blue er dog heldigvis mere end et helst glemt forsøg, på at genfange gårsdagens popularitet.
Vokalen leveres denne gang af William DuVall der gør sit bedste for at ramme Staleys unikke blanding af smerte og vildskab, men som i højere grad synes at fokusere på at efterligne, end at sætte sig eget præg på musikken. Vokalen er dog stadig unik nok til at den i dagens personlighedssøgende rockverdenen er original og tiltrængt.
Jerry Cantrell sørger i mellemtiden for at hans guitarrifs og resten af bandets lyd, er så tæt på bandets tidligere plader at man skulle tro der fulgte en tidsmaskine med i pladecoveret. Det er tung, slæbende grungerock der kun modvilligt har fået afpudset kanterne for at følge med tiden, og speciel tydeligt er det på numre som det fantastiske Check My Brain den søgende ballade Take Her Out.