Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Microsoft frygter ikke OnLive

Spilstreaming er ikke lige om hjørnet
Thomas Tanggaard 28 oktober 2009

Selvom OnLive, der lader dig streame dine spil fra en hovedserver, ikke ligger så langt ude i fremtiden, så er Microsoft ikke bekymrede. Ifølge Xbox Live Europes Jerry Johnson, så vil streamingplatforme som OnLive, OTOY og Gaikai ikke være tekniske løsninger, der er attraktive lige med det samme. Han sagde bl.a. følgende ved en paneldiskussion på London Games Conference:

"Vi er nødt til at acceptere, at teknologien hele tiden bliver bedre, så selvfølgelig vil der ske et skift. Det er noget vi som industri må acceptere og arbejde med, men det sker ikke i den nærmeste fremtid."

Tjenester som bl.a. OnLive placerer selve maskinen i den anden ende af din bredbåndsforbindelse, og udstyrer dig i stedet med en modtager. Presset ligger derfor på forbindelsen, en akilleshæl som mange analytikere ikke ser løst lige med det samme.

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.