På ekstremt original vis blandes derfor plip-plop lyde fra 80'ernes bipbip-spil, med den ledeste omgang keyboard kvidder, hvilket alt sammen får tilsat typisk tunge hiphop beats og bliver trukket gennem fantastisk lækre melodier, der er så simple og naive at man allerede nynner med efter første gang.
Hvis du er et barn af 80'erne eller bare har hang til eksperimenterende elektronisk musik, lyder det hele som en drøm du ikke viste du nogensinde havde haft. Det er et musisk tidsspring tilbage til den tid hvor keyboards og primitive samples var det ypperste, men stadig holdt så forbandet nutidigt og friskt at man ikke kan andet end at overgive sig.
Hudson Mohawke, eller Ross Birchard som han hedder i privaten, har med Butter lavet et af årets mest kreative, forfriskende og absolut uimodståelige albums, der uden nogen bekymring om genrer kombinerer elektronisk originalitet med 80'er pop og hiphop beats, uden på noget tidspunkt at glemme melodien.