Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Realtime Worlds med nyt

Arbejder udvikleren på et tredje projekt?
Thomas Blichfeldt 12 januar 2010

Det synes efterhånden at være en evighed vi har brugt på at vente på All Points Bulletin fra Realtime Worlds, men vi glæder os simpelthen afsindigt meget til at drage online med vennerne i noget lignende et Grand Theft Auto-univers, udviklet af holdet bag Crackdown.

Foruden at være i gang med at afslutte udviklingen på APB, samt give sit besyv med i udviklingen af Crackdown 2, forlyder det dog nu også at udvikleren er i gang med et tredje projekt.

Superannuation linker nemlig til en LinkedIn profil for Tahir Rashid som til dagligt arbejder som Lead Artist hos Realtime Worlds, og i sin profil skriver at han arbejder på en splinterny IP som skal udgives i 2011. Ifølge Superannuation skulle projektet være blevet omtalt som "Project #3" til PC, men siden detaljerne er blevet fjernet fra siden, er det svært at bekræfte.

Vi glæder os til at høre mere om det hemmelige projekt.

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.