Der har de senete uger verseret rygter om kommende Natal-support i Halo: Reach. Som sædvanligt er disse begyndt på et forholdvis simpelt grundlag: et skærmbillede af et sigtekorn, der ikke var centreret. At Bungies overhoved, Harold Ryan, samtidig udtalte, at han mente Halo burde udvikles til Natal, skabte kun grobund for teorierne.
Bungie udtaler nu, at det famøse sigtekorn var en fejl i koden, og at der på ingen måde vil forekomme understøttelse af Microsofts kommende styreenhed i Halo: Reach. De udtaler meget direkte: "Halo: Reach er IKKE en Natal-titel, og bliver udviklet med Xbox 360-kontrolleren i fokus".