Skip to main content
Gamereactor Nyheder Battlefield: Bad Company 2
Nyheder

Bad Company 2 topper i salg

Sætter ny marts-rekord
Rasmus Lund-Hansen 19 marts 2010

EA meddeler at Battlefield: Bad Company 2 er godt på vej til at blive marts måneds bedst sælgende spil. Indtil videre er der i USA og Europa blevet solgt 2,3 millioner eksemplarer af spillet.

Ifølge EA er det tal i øvrigt nok til at Bad Company 2 er det bedst sælgende spil i en marts måned nogensinde - hvordan man finder på at tjekke den slags obskure statistikker, det ved vi ikke.

Apropos obskure statistikker, så beretter EA også at der siden spillet udkom er blevet scoret 81 milliarder point i multiplayerdelen, låst op for 43 millioner våben og gadgets, og spillet over 2,9 millioner timers onlinespil inden for det sidste døgn. Der har været 230.000 spillere online på samme tid, set 6 millioner Bad Company 2-videoer på YouTube, og spillet har fået 44.000 fans på Twitter, hvilket er EA-rekord.

Alt sammen enormt brugbare tal, og du bør ved første lejlighed drøfte dem med din lokale numerolog, med henblik på at vurdere hvilke Lotto-tal du skal vælge her i weekenden. Eller noget.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.