Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Twilight-spil kunne tjene millioner

Kæmpe uudnyttet marked
Rasmus Lund-Hansen 19 marts 2010

Fraværet af spil baseret på Twilight-filmene er en spildt mulighed der kunne have indbragt millioner i fortjeneste. Det siger analytikeren Nick Gibson fra Games Investor Consulting til det britiske branche-blad MCV.

"Taget i betragtning hvor hot Twilight er, så kunne et Twilight-spil snildt udgøre en mulighed for syvcifrede fortjenester (i pund, dvs ottecifrede beløb i danske kroner, -red), især hvis udgiverne ikke begrænsede sig til detailhandel, men også lavede netværksbaserede spil", siger han. Et Twilight spil ville kunne ramme et enormt stort marked af kvindelige spillere, mener han, især på Nintendo DS og Wii.

Her på redaktionen har vi dog set ét Twilight-spil: en særudgave af filmquizzen Scene-It, der udelukkende beskæftiger sig med Twilight-filmene. Vi ved dog alt for lidt om seriens glinsende vampyrer til at sige noget substantielt om spillet...

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.