Vi skrev i sidste uge om et mystisk brev, som redaktionen havde modtaget. I brevet var der en USB-nøgle, der indeholdt en tekstfil og en lydstump, der tydeligvis var i kode.
Gamereactor var ikke de eneste, der modtog dette brev, og driftige spilfans rundt omkring på Internettet fik hurtigt afkodet beskeden. Det første til websiden gknova6.com, der indeholdt en lille video, med endnu en kodet besked. Den blev afkodet til ordene "april week two", og så hørte vi ikke rigtigt mere til det...
I denne uge der så kommet en ny kodet besked op på websiden. Igen har kloge internet-hoveder afkodet beskeden, der lød "confidential announcement smod". Ret sort, men der var hurtigt nogen der lurede at der findes en hjemmeside kaldet smod.com. Her fandt man endnu en kodet besked, der dog er blevet afkodet til en række GPS-kordinater for henholdsvis CIA's hovedkvarter, NORAD, White Sands-missilbasen, det Hvide Hus og Kreml i Rusland. Spooky!
Det ser i øvrigt ud til at der vil komme yderligere tre kodede beskeder på gknova6.com-siden. Vi venter med spænding.
Hvad så med konkurrencen?
Vi stillede som bekendt et par DVD-film på højkant for kreative bud på hvilket spil, denne mystiske kampagne omhandler.
Vi har trukket lod, og vinderne blev:
blank, der har vundet Saw VI
Kinox, der har vundet Little New York
Tillykke til dem! Begge har fået direkte besked.
Er du interesseret i mysteriet om den mystiske kuvert, kan vi i øvrigt anbefale siden MovieViral.com, der har fulgt godt med.