Skip to main content
Gamereactor Nyheder Gears of War 3
Nyheder

Masser om Gears of War 3

Marcus Fenix på russisk
Lee West 6 maj 2010

Et billede fra artiklen om Gears of War 3.

Britiske CVG har haft godt gang i informationsmuldvarpen, og således kan de nu bringe en masse information omkring Gears of War 3. Informationen er hentet fra et russisk spilmagasin, og måske er enkelte detaljer gået tabt i oversættelsen.

Men derfor kan vi jo godt viderebringe lidt af rygterne.

Ifølge artiklen er menneskeheden blevet delt op i flere stammer, der alle kæmper for deres overlevelse. Marcus og Dom har efter oversvømmelsen af den sidste af menneskenes byer søgt tilflugt på et hangarskib. Således tager historien sin begyndelse på Raven's Nest, som er navnet på skibet.

The Locusts har også problemer, og er blevet sparket væk af den nye hovedfjende i Gears of War 3, en gruppe mutanter med navnet Lambent.

På våbensiden loves der Pendulum Lancer, som er forløberen til motorsavsudgaven og der bydes på et nyt dobbeltløbet haglgevær, der ganske vist er langsom, men til gengæld byder på solid skadesuddeling.

Der bliver også mulighed for at iføre sig et mechsuit, ikke ulig det vi kender fra Lost Planet. Denne dragt byder på maskingeværild og granatkastere.

Våben og ammunition kan nu også udveksles spillerne imellem.

Epics Cliff Bleszinski har dog kommenteret på de russiske oplysninger via Twitter, og siger, at man ikke skal stole på dårligt oversatte scannede artikler. Han understreger at Gears of War 3 ikke er Waterworld, og at Raven's Nest kun udgører én af spillets baner.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.