Skip to main content
Gamereactor Nyheder Starcraft
Nyheder

16 sigtet for Starcraft-korruption

Skandalen ruller videre i Sydkorea
Rasmus Lund-Hansen 19 maj 2010

For godt en måned siden skrev vi om en korruptionsskandale, der havde rystet den professionelle Starcraft-scene i Sydkorea. Sagen involverede en række topspillere, der angiveligt havde modtaget bestikkelse for med vilje at tabe en række kampe.

Nu er det kommet frem, at i alt 16 personer er blevet sigtet i sagen, herunder 11 nuværende eller tidligere professionelle Starcraft-spillere, tre spiludbydere og to privatpersoner, der havde brugt insider-viden om de aftalte spil til gambling.

Koreansk lover forbyder normalt at navne på sigtede offentliggøres, men driftige Starcraft-fans har alligevel formået at afdække listen af sigtede spillere. Det drejer sig om Won Jong Seo (aka Justin), Jin Yung Soo (aka Hwasin), Kim Sung Ki (aka DarkElf), Park Chan Soo (aka Luxury), Park Myung Soo (aka Yarnc), Ma Jae Yoon (aka sAviOr) og Moon Sung Jin (aka type-b).

Ifølge anklagen har de alle modtaget beløb på mellem kr. 12.000 og kr. 35.000 for med vilje at tabe nogle af deres kampe.

Starcraft-spilleren Ma Jae Yoon, også kendt som sAviOr (foto fra Wikipedia)

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.