Skip to main content
Gamereactor Nyheder Final Fantasy VII
Nyheder

Ingen Final Fantasy VII-remake

Ville tage 30 år at lave, siger Square Enix
Rasmus Lund-Hansen 31 maj 2010

Snakken om et moderne remake af Square Enix' klassiske Final Fantasy VII har kørt længe, båret af lige dele rygter og drømme. Men vi skal ikke regne med at se en genfortolkning af spillet lige foreløbigt, hvis man skal tro nogle af folkene bag det seneste spil i serien, Final Fantasy XIII.

I anledning af sidstnævntes nylige lancering i Sydkorea, har FFXIII-instruktør Motomu Toriyama, FFXIII-producer Yoshinori Kitase, og Square Enix' Twitter-bannerfører Shinji Hashimoto nemlig afgivet et gruppeinterview, hvor spørgsmålet blev vendt.

"Det er et spørgsmål vi ofte får, og fra mange lande. Det har taget os 3-4 år at lave Final Fantasy XIII, og få det op på det her kvalitetsniveau. Skulle vi lave Final Fantasy VII i samme stil som XIII, ville det tage 10 gange så lang tid, så det er ikke et projekt der lige sådan kan sættes igang. Men vi bider mærke i hvor ofte det bliver efterspurgt", lød det fra de tre.

30 til 40 år for at lave et Final Fantasy VII-remake. Det lyder umiddelbart lidt tosset, men vi kan jo håbe at der er gået et eller andet tabt i oversættelsen fra japansk til koreansk til engelsk...

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.