Skip to main content
Nyheder

Kan man få for mange zombier?

"Ja", mener Dead Rising-producer
Rasmus Lund-Hansen 30 juli 2010

Hvor mange zombier kan du tælle i dette billede?

Lige siden menneskeheden udviklede evnen til at tale, er det evige spørgsmål blevet stillet: Hvis man har adgang til en uendelig række af festlige våben, kan man så få for mange zombier?

De fleste af os vil sikkert svare nej uden at tænke videre over det. Men Shin Ohara, medproducer på spillet Dead Rising 2, har en anden holdning.

Han mener, at når man er nået op på 3000 hjerneædende humanoider med dårlig hud på skærmen på én gang - så har man ikke brug for flere. "Det er ikke teknikken, der forhindrer os i at have flere zombier på skærmen ad gangen", siger Ohara. "Det er oplevelsen, det kommer an på". Det bliver ganske enkelt for trangt med mere end tre tusind zombier. Legesygen forsvinder når bevægelsesfriheden begrænses.

Det kan man da kalde stof til eftertanke.

Fuld profil 10.089 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.