Spildesigneren Keita Takahashi, der blandt andet har skabt glimrende og temmeligt spøjse Katamari Damacy og det endnu mere spøjse Noby Noby Boy, har forladt Namco Bandai.
Takahashi har gennem længere tid udtrykt utilfredshed ved spilbranchen, og sagde i forbindelse med E3 at han synes spillene så kedelige ud, at han ikke blev fanget af 3D, og at bevægelsesstyring er ved at være gammelt.
"Jeg arbejder hos et sådan nogenlunde firma der hedder Namco Bandai. Jeg er så ineffektiv at jeg har lavet fire spil på 11 år", sagde han for nyligt i et interview.
Takahashis nuværende projekt er at redesigne en park i Nottingham i England.