Skip to main content
Gamereactor Nyheder Battlefield: Bad Company 2
Nyheder

BC2 Vietnams Operation Hastings

Se hvilken platform der fører
Rasmus Lund-Hansen 23 december 2010

Vietnam-udvidelsen til Battlefield: Bad Company 2 udkom i forgårs, og fuldt fortjent er den rygende populær. I første omgang indeholder den fire baner, men som bekendt har DICE stillet en udfordring til alle spillere, der i sidste ende vil åbne for en femte bane.

For at åbne for banen Operation Hastings skal spillerne på hver af de tre platforme, spillet er ude til, udføre 69 millioner team actions. Det vil sige healing, genoplivning, reperation, genforsyning og spotting. DICE begyndte at tælle samtidigt med den officielle udgivelse i tirsdags, og nu kan man se hvor langt hver enkelt platform er nået på spillets officielle webside.

I skrivende stund er PC'en i front, med cirka 6,3 millioner team actions. Xbox 360 er nummer to med knap 4,5 millioner, og PlayStation 3 udgør bagtroppen med 2,1 millioner. Bad Company 2 er altså tilsyneladende mest populært på PC.

Husk at læse vores anmeldelse af Battlefield: Bad Company 2 Vietnam.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.