Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

GameCube kunne lave 3D

Teknikken var på plads dengang
Rasmus Lund-Hansen 7 januar 2011

Det er velkendt at Nintendo længe har været interesserede i 3D. For nok er 3DS det seneste skud på stammen, men allerede tilbage i 90'erne forsøgte de sig med Virtual Boy, der også havde 3D-billeder.

Officielt har de ikke haft andre 3D-produkter i mellemtiden, men Nintendos topchef Saturo Iwata har afsløret, at deres GameCube-konsol faktisk også understøttede 3D.

Ifølge Iwata var GameCube fuldt i stand til at vise 3D-billeder, det krævede bare en særlig LCD-skærm. Lanceringstitlen Luigi's Mansion fandtes endda i en fuldt funktionsdygtig udgave med 3D-understøttelse.

Men priserne på 3D-skærme var dengang så dyre, at Nintendo valgte ikke at gå videre med ideen.

Afsløringen kommer i den seneste udgave af Nintendos interviewserie Iwata Asks. Her siger Iwata også, at selskabets udviklingsafdeling havde bygget en særlig udgave af GameBoy Advance SP, der ligesom 3DS kunne vise 3D-billeder uden brug af briller. Men opløsningen på skærmen var meget lav, og derfor gik man ikke videre med projektet.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.