Skip to main content
Nyheder

Kom med i den nye APB-beta

Se hvordan du tilmelder dig
Rasmus Lund-Hansen 12 januar 2011

På den officielle All Points Bulletin Reloaded-blog søges der i øjeblikket efter spillere, der ønsker at deltage i den første lukkede betatest af det hedengangne actionspils genfødsel. Det oprindelige selskab bag All Points Bulletin gik som bekendt ned med et brag efter kun at have været ude i et par måneder, men nu ønsker Games First at relancere APB som en free-to-play-titel.

Tilmelding foregår ved at tilkendegive sin interesse over e-mail, og samtidigt oprette en profil på Gamers Firsts webside. I starten af februar vil de interesserede så modtage en e-mail med spørgsmål om ens hardware og spillevaner.

Gamers First har allerede modtaget over 20.000 henvendelser, men selskabet regner ikke med at mere end 10-20% af de interesserede vil opfylde deres krav, og leder efter omkring 6-8.000 spillere til at deltage i betaen.

Med andre ord er der altså stadig en chance for at komme med, da det ikke er først-til-mølle-princip. Udførlig information findes på førnævnte blog.

En åben beta vil blive lanceret på et senere tidspunkt.

Billeder fra det oprindelige All Points Bulletin

Fuld profil 10.089 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.