Skip to main content
Nyheder

Blizzard: Hold op med at klynke

Cataclysms dungeons er ikke for svære
Rasmus Lund-Hansen 13 januar 2011

En af de væsenligste forskelle på Cataclysm, den seneste udvidelse til World of Warcraft, og forgængeren Wrath of the Lich King, er at sværhedsgraden i spillets femmands-dungeons har fået et mærkbart nøk opad.

Og mange kritiske røster har sagt, at spillet nu er blevet for svært. Men det er Blizzard bestemt ikke enige i.

"Vi vil ikke have at I kan snuble jer til en sejr. Vi vil ikke have at I kan overvælde bosser uden at bemærke eller gå op i hvad de laver. Vi vil ikke have at healere kan gøre op for alle de fejl, de andre spillere måtte lave", forklarer Blizzards Greg "Ghostcrawler" Street på World of Warcraft-bloggen.

"Og selvom dungeons i sidste ende måske bare er omstændige loot-automater, så vil vi have jer til at gøre mere end at trykke på en knap for at få loot".

Street skriver at Blizzard ikke var tilfredse med heroic dungeons og Naxxramas-raid'et i Lich King. Udstyr blev udskiftet og glemt for hurtigt, og boss-mekanikker blev ignoreret. "Alle kampene føltes ens", skriver han.

"Heroics og raids skal være udfordrende", slår Street fast.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.