Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

"Spændende" skydespil fra EA

Annoncerer det senere i år
Rasmus Lund-Hansen 2 februar 2011

EA har lige fremlagt deres seneste kvartalsregnskab, og i den forbindelse har deres CEO John Riccitiello antydet, at de har noget stort på vej på skydespilsfronten.

"Jeg har længe sagt at det er vores langsigtede mål at generobre førepladsen inden for førstepersonsskydespil", siger Riccitiello.

"Vi gjorde store fremskridt i 2010 i forhold til 2009. I år, hvor Battlefield: Bad Company 2 stadig klarer sig godt, Medal of Honor klarer sig godt, og med Crysis 2 og Bulletstorm på vej, vil vi tydeligvis komme nærmere det mål, og det er før vi medregner hvad jeg tror vil blive et meget spændende udspil senere på året, som vi ikke har annonceret endnu".

Vi er inviterede, men aner lige så lidt som jer. Nogen bud på hvad han mener? Det kunne selvfølgelig være oplagt at gætte på hvad end ex-Infinity Ward-folkene fra Respawn Entertainment går og pønser på, men det lyder som om Riccitiello taler om et spil, der vil udkomme allerede i år - og det vil Respawns spil næppe.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.