Skip to main content
Gamereactor Nyheder The Elder Scrolls V: Skyrim
Nyheder

The Elder Scrolls V: Skyrim

Skal dit barn hedde Dovahkiin?
Thomas Blichfeldt 21 februar 2011

Det kan godt være at verdenerne i Fallout-serien på det nærmeste er ryddet for liv, grå og ødelagte, men derfor skal man ikke tro at udvikleren bag serien, Bethesda Softworks, ikke har humor. Således kan man lige på udviklerens blog læse hvordan de er kommet på en noget speciel "konkurrence".

Vicepræsidenten hos udvikleren, Pete Hines, har således lovet en "ukendt præmie" til det forældrepar som får deres barn den 11/11/11 (samme dag som The Elder Scrolls V: Skyrim udgives), og navngiver det Dovahkiin (den dragefødte) efter spillets hovedperson.

Bethesda er dog samtidig klar med en heftig ansvarsfraskrivelse, der forklarer hvorfor man nok ikke engang bør overveje denne "konkurrence":

"Enhver præmie for at fuldføre denne opgave vil i sidste ende ikke retfærdiggøre det drilleri dit barn kunne - og sikkert vil - gennemgå gennem sin livstid. Bethesda Softworks er ikke ansvarlige for din forældrerolle. Du vil muligvis optjene erfaringspoints for at gennemføre denne opgave, men du vil være ligeglad klokken 3 om morgenen på en hverdag. Fuldførelse af denne opgave vil potentielt også resultere i formindsket lyst til at spille computer og konsolspil og/eller fungere som et menneske. Konsulter med dine venner inden du går i gang med denne opgave; selvom det måske ikke starter i fængsel, ender det sikkert der."

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.