Skip to main content
Gamereactor Nyheder Rage
Nyheder

Ingen deathmatch i Rage

Combat Rally og co-op i stedet
Rasmus Lund-Hansen 18 april 2011

Id Software har løftet sløret for nogle detaljer omkring multiplayer-komponenterne i deres kommende action-spil Rage, og gamle Id-fans vil nok blive en smule skuffede over udmeldingen.

For der bliver nemlig ingen klassisk deathmatch i Rage, hvilket ellers har været en fast bestanddel i Ids spil lige siden Doom udkom i 1994. Vi får heller ingen team deatchmatch eller capture the flag.

I stedet får vi de to spiltyper Combat Rally og Legends of the Wasteland. I førstnævnte kører op til seks spillere med og mod hinanden i en slags racerløb med våben, hvor det både handler om at skyde hinanden og komme først til det næste checkpoint.

Legends of the Wasteland er en co-op spiltype for to personer, med missioner baseret på historier, man hører i singleplayer-delen. For eksempel hører man på et tidspunkt om en gang, hvor en flok banditter overtog byen Wellspring og plantede bomber i vandforsyningen, indtil to fyre kørte ind og smed dem ud. I Legends of the Wasteland er de to fyre dig og din makker.

I øjeblikket er der planlagt otte LOTW-missioner, men Id siger at det tal kan nå at stige inden udgivelsen, og at vi evt. kan købe flere missioner som DLC.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.