Skip to main content
Gamereactor Nyheder Test Drive Unlimited 2
Nyheder

Eden Studios strejker

Udvikleren står over for fyringsrunde
Thomas Blichfeldt 12 maj 2011

Ledelsen hos Atari er nogle rodehoveder hvis man skal tro de ansatte hos udvikleren Eden Studios, der i går strejkede fordi udvikleren står over for en massiv fyringsrunde, der vil betyde at kun 29 ud af 80 ansatte vil være tilbage når fyringerne har fundet sted i juni.

En anonym person fra Eden Studios har snakket med siden Gamasutra, og fortæller at der ikke på noget tidspunkt har været direkte kommunikation mellem udvikleren og Ataris ledelse, hvilket har ledt til dårlig moral. De ansatte hos udvikleren kræver også at de bliver behandlet på lige fod med andre ansatte hos Atari, og efterspørger blandt andet økonomiske oversigter, der ville kunne give dem en ide om hvordan firmaet som helhed klarer sig.

Det estimeres at Eden Studios sidste spil, Test Drive Unlimited 2, har solgt i omegnen af 900.000 kopier, hvilket er et mere end respektabelt salg. Ataris planer for fremtiden er dog angiveligt at satse på online-titler der også kan distribueres digitalt, hvilket altså potentielt kunne være hvorfor Eden Studios ikke passer ind planerne.

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.