Skip to main content
Gamereactor Nyheder Eve Online
Nyheder

Nu kan du gå rundt i EVE

Incarna 1.0 rullet ud på live-serverne
Rasmus Lund-Hansen 22 juni 2011

Den første del af EVE Onlines Incarna-udvidelse gik i luften i går, og tilføjer rigtige omvandrende spiller-avatarer for første gang i spillets otte år lange historie (førhen var man begrænset til et portrætbillede). Det eneste område man kan gå rundt i i øjeblikket er et singleplayer-miljø kaldet Captain's Quarters, som du kan se et par billeder af nedenfor. Lige nu kan man ikke møde andre spillere med sin avatar, så man er stadig begrænset til klassiske aktiviteter som at fuppe dem på markedet eller sprænge deres skibe til atomer i rummet.

Incarna 1.0 tilføjer også Noble Exchange, en virtuel butik hvor man kan købe diverse kosmetiske genstande til sin avatar. I øjeblikket er priserne på Noble Exchange i den høje ende, og en simpel monokel koster en hel del - enten €70 hvis man betaler med rigtige penge, eller 1,3 milliarder ISK hvis man bruger ingame-møntfoden. Andre tøjgenstande koster mellem €5 og €20.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.