Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nyt Unreal på vej?

Epic savner deres gamle spilserier
Rasmus Lund-Hansen 25 juli 2011

Et billede fra det seneste spil i serien, Unreal Tournament III, fra 2008.

Er der et nyt Unreal på vej? Det lyder ikke helt umuligt, når man hører hvad Epic-chefen Mike Capps siger i et interview med Industrygamers.

"Vi har et par andre store serier, som vi ikke har givet så megen opmærksomhed. Det er længe siden vi sidst har udgivet et Unreal-spil, og det er en meget elsket serie som vi holder meget af her. Vi har ikke givet det den opmærksomhed, det fortjener, fordi vi har fokuseret på Gears of War, og vi stadig er et relativt lille selskab", siger Capps lidt kryptisk.

"Vi har mest fokuseret på nye IP'er, som I har set med Shadow Complex, Bulletstorm og Infinity Blade, men nogle gange mener jeg som forretningsmand at vi burde bruge mere tid på vores eksisterende serier", siger han.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.