Skip to main content
Nyheder

Ingen Ganon i Skyward Sword

Nyt Zelda bryder med formen
Rasmus Lund-Hansen 25 juli 2011

Den ikoniske Zelda-skurk Ganondorf er ikke med i det kommende The Legend of Zelda: Skyward Sword. Det siger seriens instruktør, Eiji Aonuma.

I stedet byder spillet på en ny skurk, og foregår desuden før alle tidligere Zelda-spil.

Den nye skurk er Lord Ghirahim, en troldmand med hang til øjenskygge, som vi har set i de seneste trailere for spillet. Aonuma forklarer til Nintendo Power, at han ville have en skurk, der stod i kontrast til Ganondorf, "en der er en smule mystisk og får folk til at tænke, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal tænke om den her noget skræmmende figur".

Zelda-figuren får også et par ændringer, da hun med Aonumas ord er "en god barndomsven" af Link, og "bestemt ikke er prinsesse i den traditionelle forstand".

Ligeledes kommer The Master Sword til at spille en anden rolle. I tidligere Zelda-spil har sværdet været noget, som Link måtte opsøge og bruge til at besejre Ganon, men i dette spil arbejder Link få at skabe sværdet gennem det meste af historien.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.