Skip to main content
Gamereactor Nyheder Star Wars: The Old Republic
Nyheder

Old Republic-beta forsinket

Europæiske gamere må vente
Rasmus Lund-Hansen 7 september 2011

Bioware meddeler, at de har besluttet at udskyde starten på den europæiske del af betaen for Star Wars: The Old Republic. Det skriver community manager Chris Collins på spillets officielle forum.

Det var ellers planen, at betaen skulle skydes i gang på vores kanter inden for en overskuelig fremtid. Men fordi der venter en større opdatering af spillet lige om hjørnet, der blandt andet betyder at hele klienten på 27 GB skal downloades igen, og at eksisterende figurer vil blive slettet, har Bioware valgt at holde igen.

Ifølge Collins ville man ikke udsætte testerne for at skulle downloade to gange 27 GB på så kort tid, og tilmed miste al deres progression gennem spillet.

Collins slår fast, at der stadig vil komme en europæisk beta, men han har endnu ikke noget konkret tidspunkt for hvornår den starter.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.