Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dota 2
Nyheder

Valve udvider Dota 2-beta

Sådan kan du komme med
Rasmus Lund-Hansen 2 november 2011

Valve meddeler at de har udvidet serverkapaciteten til den igangværende beta af Dota 2, og det betyder at de kan lukke flere folk ind.

Nogle folk, der tidligere har skrevet sig op til betaen, har allerede modtaget invitationer, men hvis du ikke er blandt de heldige, er der stadig en chance for at komme med. Alt hvad du skal gøre er at udfylde Dota 2-spørgeskemaet via Steam, og så kan du komme i betragtning.

Alle, der i forvejen er med i betaen, har fået to invitationer, de kan give videre til deres venner.

For at fejre udvidelsen af betaen har Valve lagt første kapitel af en Dota 2-inspireret tegneserie kaldet Tales from the Secret Shop: Are We Heroes Yet? ud på spillets side.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.