Hvis man nogensinde har haft en 8bit-konsol er det svært ikke at blive en smule forelsket i Retro City Rampage, der godt nok startede livet som en NES-version af Grand Theft Auto (Grand Theftendo) men sidenhen er muteret til et spilbart kærlighedsbrev til alle klassikerne fra 8bit-tiden.
Det er dog åbenbart ikke kun gårsdagens klassikere der bliver imiteret i spillet, for nu kan Vblank Entertainment også fortælle at de har lavet et samarbejde med Twisted Pixel, og at både Splosion Man og Ms. Splosion Man også vil være inkluderet i spillet.
Vi kan næsten ikke vente med at få fingrene i Xbox Live Arcade-spillet der udkommer i starten af næste år, og håber blot at spillet formår at leve op til dets enorme potentiale.