Skip to main content
Gamereactor Nyheder I Am Alive
Nyheder

I Am Alive

Trailer og info
Lee West 19 december 2011

Der er sket en del med I Am Alive, Ubisofts kommende overlevelsesspil, siden det først blev annonceret. Udviklertjansen er skiftet over til Ubis Shanghai-afdeling, og spillet foregår ikke længere i Chicago, men i stedet i den fiktive by Havenloft. Dertil kommer, at spillet nu er planlagt til at udkomme på PSN og XBLA.

Spillet handler om at overleve i kølvandet på en enorm naturkatastrofe, men med langt mindre fokus på aktion og kamp, end vi kender fra eksempelvis en anden overlevelsesgenre, nemlig survival horror-genren.

En kataklysmisk begivenhed har ramt jorden, og det meste af civilisationen er udryddet. Efter en lang rejse er du endelig nået frem til din barndomsby, i håb om at finde din familie. Jordskælv har brudt gaderne op, og ofte er de dækket med giftig aske og støv, så du må søge op mod højderne i bygninger og skyskrabere for at finde forsyninger.

Stamina og udholdenhed er en vigtig ressource, der skal administreres, og når du skal klatre højt, er du nødt til at planlægge din rute nøje, da du ellers risikerer at løbe tør for stamina og falde ned.

Når det kommer til kamp, har udviklerne sigtet efter realisme, så én kugle er nok til at dræbe nogen, og synet af en pistol kan være nok til at skræmme folk - selvom der ingen kugler er i. Udviklerne siger, at intimidering er en vigtig del af deres kampsystem, og sammenligner det lidt med billegen Kylling.

En flaske med vand eller en pakke cigaretter kan være nøglen til at få vigtige oplysninger fra andre overlevende, der kan lede dig på rette vej til din familie. I Am Alive lover at blive en noget anderledes oplevelse end vi er vant til at se, og vi glæder os til at kunne fortælle mere. Vi sidder lige nu med preview-udgaven og venter på at mundkurven kan tages af.

Og så er der jo landet en trailer for spillet. Se med herunder.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.