Skip to main content
Gamereactor Nyheder Halo 4
Nyheder

Halo 4 multiplayer-detaljer

Co-op og episoder
Rasmus Lund-Hansen 12 april 2012

Microsoft og 343 Industries frigør stadig kun oplysninger om Halo 4 i et ulideligt langsomt tempo, men det seneste nummer af amerikanske Game Informer har konkret nyt om spillets multiplayer-del.

Blandt andet vil der være to typer multiplayer i det nye spil. Der er traditionel multiplayer som vi kender det, hvor man skal kæmpe mod spillere på et tilsvarende niveau i både nye og gamle spiltyper (herunder en kaldet Regicide - hvor den bedste spiller er "konge", og derfor giver flere point at dræbe).

Den anden type multiplayer lyder som en positiv udvikling for serien. Spartan Ops er en co-op-playliste for op til fire spillere. Her vil der blive tilføjet nyt indhold hver uge, med nye mellemsekvenser og holdmissioner. Disse missioner vil have deres egen historie, der er seperat fra singleplayer-kampagnen, og alle disse opdateringer vil vær gratis.

Endeligt vil begge typer multiplayer understøtte drop-in, så der kan komme nye spillere til midt i kampens hede.

På singleplayer-fronten er der ikke mange nyheder, men 343 afslører dog, at Covenant vender tilbage, selvom de ikke er spillets primære modstander. Forerunner-racen kommer tilsyneladende også til at spille en rolle.

Endelig vil Halo 4 sætte fokus på forholdet mellem Master Chief og Cortana, der tilsyneladende kæmper mod "rampancy" - en slags senildemens for kunstige intelligenser.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.