Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dark Souls
Nyheder

PC-Dark Souls er en hård fødsel

Teknikken volder From problemer
Rasmus Lund-Hansen 8 juni 2012

Dark Souls er som bekendt på vej til PC, men det arbejdet med konverteringen fra konsol af det benhårde actionrollespil giver udvikleren From Software en del hovedpiner.

"For at være helt ærlig, så er det svært for os på grund af vores manglende erfaring og viden med hensyn til at portere til PC", siger producer Daisuke Uchiyama ifølge Shacknews. "Først troede vi at det ville være let, men det viste sig ikke at være tilfældet. Vi udvikler stadig lige nu - vi chruncher lige nu".

PC'en er ikke en særlig populær spilplatform i Japan, og derfor har From Software ikke arbejdet med den før, siger Uchiyama. Af samme grund kan nogle af de problemer med billedhastighed, der plagede visse områder i konsoludgaven, også dukke op på PC'en. "Fordi vi ville have PC-versionen ud så hurtigt som muligt, er det mere en direkte port fra konsoludgaven. Vi har ikke været i stand til at at lave specifikke optimeringer til PC'en".

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.