Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Miiverse-beskeder overvåges

Nintendo skal godkende dem alle
Rasmus Lund-Hansen 8 juni 2012

En af Nintendos store satsninger ved den kommende Wii U er det såkaldte Miiverse, en slags integreret forum hvor man kan skrive beskeder om et givent spil til andre spillere.

Fordi Internettet er som det er, åbner den slags selvfølgelig op for misbrug, trolling og latrinære tegninger, men Nintendo håber på at fange den slags i opløbet.

For at sikre, at forældre trygt kan slippe deres børn fri i Miiverse, er Nintendos plan at deres ansatte skal læse hver enkelt besked og manuelt godkende eller afvise den, skriver L.A. Times.

Automatiske filtre vil fjerne de mest åbenlyse ubehageligheder, men Nintendo-boss Saturo Iwata forklarer over for L.A. Times, at Nintendo vil ansætte folk til at gennemlæse de fleste beskeder.

Den slags giver selvfølgelig ventetid - hvor lang den bliver, tør Nintendo ikke lægge sig fast på endnu, men Iwata vurderer, at 30 minutters forsinkelse formodentligt vil være acceptabelt for de fleste.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.