Skip to main content
Gamereactor Hardware Macbook Pro
Hardware

Apples nye bærbare

Apple byder på tre bærbare modeller, hvoraf den ene leverer opløsning i hele 2880 x 1800 naturligvis understøttet af Diablo III.
Lee West 11 juni 2012

Ganske som forventet var der ingen iPhone-annonceringer eller nye iPads på dagens Apple-konference. I stedet var fokus på nyt iOS, nyt OS og især nye netbooks.

Apple opdaterede i dag MacBook Air med de nyeste Intel Core-processorer, hurtigere grafik og flash-lagring, der er op til dobbelt så hurtig som med den forrige generation. Der blev leveret opdateringer til Mac Pro og en tredje linje af Mac Book Pros med en formfaktor der mest af alt minder om Macbook Air.

Den største nyhed for mange var nok Apples Retina- Macbook Pro. Eksempelvis Diablo III vil understøtte hele svimlende 2880 x 1800, hvilket er ganske imponerende på en bærbar. Samtidig vil den glæde mange videoredigeringshoveder, da den dermed tillader redigering af 1080p videoer i vindue.

Inden detaljerne kom på bordet, skulle vi dog høre at App Store nu er vært for hele 650.000 forskellige Apps, hvilket angiveligt får konkurrenternes udbud til at blegne en smule.

Det var ikke kun Macbook Air, der fik en overhaling. Den aktuelle generation af 13" og 15" MacBook blev ligeledes opdateret med de nyeste Intel Core-processorer og effektiv diskret grafik fra NVIDIA. Apples populære AirPort Express er nydesignet og indeholder nu funktioner, der før kun fandtes i AirPort Extreme.
 
"I dag har vi opdateret hele MacBook-familien med hurtigere processorer, grafik, hukommelse, flash-lagring og USB 3-tilslutning", sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing. "

Den nye MacBook Air, der fås i et 11" og 13" design, er udstyret med de nyeste Core i5 og Core i7 dual-core-processorer. Den nye integrerede Intel HD Graphics 4000 er op til 60 % hurtigere og giver MacBook Air en del flere kræfter til spil og videoer end tidligere.

MacBook Air er også udstyret med et nyt FaceTime HD-kamera, der har en opløsning på 720p. 
 

13" MacBook Pro er udstyret med de nyeste Intel Core i5 eller Core i7 dual-core-processorer med op til 2,9 GHz og Turbo Boost-hastigheder på op til 3,6 GHz. 15" MacBook Pro er udstyret med de nyeste Intel Core i7 quad-core-processorer med op til 2,7 GHz og Turbo Boost-hastigheder på op til 3,7 GHz og diskret NVIDIA GeForce GT 650M-grafik. Både 13" og 15" MacBook Pro kan konfigureres med en 1 TB harddisk eller SSD på op til 512 GB, der er dobbelt så hurtig som den forrige generation.
 
Både MacBook Air og MacBook Pro har en hurtig Thunderbolt-port og to USB 3.0-porte, så det er nemt at tilslutte eksterne skærme og forskellige ydre enheder med stor ydeevne. 13" MacBook Air og 13" og 15" MacBook Pro har op til 7 timers batteritid ved trådløs drift, og 11" MacBook Air har op til 5 timer. Batterierne fungerer med adaptiv opladning, der sikrer op til 1.000 opladninger.
 
MacBook Air og MacBook Pro leveres med OS X Lion. Fra i dag kan kunder, der køber en Mac, få en gratis kopi af OS X Mountain Lion, når det frigives.

Priser og tilgængelighed
11" MacBook Air leveres med en 1,7 GHz processor, 4 GB hukommelse og 64 GB flash-lager fra 8.099 kr. (6.479,20 kr. excl. moms), og med 128 GB flash-lager fra 8.899 kr. (7.119,20 kr. excl. moms). 13" MacBook Air leveres med en 1,8 GHz processor, 4 GB hukommelse og 128 GB flash-lager fra 9.699 kr. (7.759,20 kr. ex moms), og med 256 GB flash-lager fra 12.099 kr. (9.679,20 kr. excl. moms). Specielle konfigurationer inkluderer en 2,0 GHz Intel Core i7-processor, op til 8 GB 1600 MHz DDR3-hukommelse på hovedkortet og op til 512 GB flash-lager. 
 
13" MacBook Pro fås med 2,5 GHz dual-core Intel Core i5-processor, 4 GB hukommelse og 500 GB harddisk fra 9.699 kr. (7.759,20 kr. excl. moms), og med 2,9 GHz dual-core Intel Core i7-processor, 8 GB hukommelse og 750 GB harddisk fra 12.099 kr. (9.679,20 kr. excl. moms) 15" MacBook Pro fås med 2,3 GHz quad-core Intel Core i7-processor, 4 GB hukommelse, Intel HD Graphics 4000 og NVIDIA GeForce GT 650M samt 500 GB harddisk fra 14.599 kr. (11.679,20 kr. excl. moms), og med 2,6 GHz quad-core Intel Core i7-processor, 8 GB hukommelse, Intel HD Graphics 4000 og NVIDIA GeForce GT 650M samt 750 GB harddisk fra 17.599 kr. (14.079,20 kr. excl. moms) Specielle konfigurationer inkluderer hurtigere quad-core-processorer med op til 2,7 GHz, ekstra harddiskkapacitet på op til 1 TB, op til 8 GB hukommelse og SSD på op til 512 GB. 

Den nye Macbook Pro bliver tynd (under 2 centimeter) og får et prisskilt på 17.599 kr. (14.079,20 ex. moms) for den mindste 15" med 8 GB ram, 256 GB flash storage, 2.3 GHz quad-core Intel Core i7 processor med Turbo Boost speeds op til 3.3 GHz.

Den dyreste model ender på 22.499 kr. (17.999,20 ex. moms) men leverer så 2.6 GHz quad-core Intel Core i7 processor med Turbo Boost speeds op til 3.6 GHz, 8GB of memory og 512GB flash storage.

Alle modellerne er til salg fra i dag.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.