Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

68,3 millioner solgte Xbox 360

Microsoft melder om underskud
Rasmus Lund-Hansen 20 juli 2012

Microsofts seneste kvartalsrapport udkom sendt i nat, og i den meddeler selskabet, at de atter har slået rekorder. I alt har man haft indtægter på omkring $18 milliarder (knap kr. 110 milliarder), men til trods for det har man i kvartalet haft det første underskud siden 1986.

Dette kunststykke er lykkedes ved at man i 2007 købte markedsføringsfirmaet aQuantive for omkring $6 milliarder . Det blev dog et flop af sjældent stor skala for Microsoft, som for to uger siden meddelte, at man ville nedskrive værdien af selskabet med $6,2 milliarder for at afspejle fejltagelsen.

Med disse fantasital i bagagen er det lykkedes Microsoft at sælge bedre end nogensinde, få aktiekursen til at stige, og overraske alle iagtagere - og alligevel have underskud.

Mere interessant for os spillere er dog salget af Xbox 360. I alt blev 1,1 millioner konsoller langet over disken i kvartalet april-juli, og dermed ligger det samlede salg på 68,3 milioner. Dette var det næstdårligste kvartal for konsollen siden lanceringen.

Salget hos Entertainment and Devices Division (som Xbox 360 er en del af) voksede med 20 procent i forhold til året forinden, hvilket dog forklares med købet af Skype. Samtidigt voksede antallet af Xbox Live Guld-abonnenter med 15 procent.

Nintendos og Sonys kvartalsresultater kommer de nærmeste uger.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.