Skip to main content
Gamereactor Nyheder Team Fortress 2
Nyheder

Mann vs. Machine i morgen

Team Fortress 2 udvides kraftigt
Thomas Blichfeldt 14 august 2012

Så sent som i går kunne vi fortælle at det virkede som om Valve var godt i gang med en større udvidelse til Team Fortress 2, og det viser sig i dag at være sandt - Mann vs. Machine er klar til download allerede i morgen!

Den nye spilmulighed bliver noget helt andet end det sædvanlige Team Fortress 2, i det der denne gang satses på co-op for op til fem spillere, i noget der lyder som en variant af den populære Horde-mode fra Gears of War-serien.

Altså skal der som hold kæmpes mod fremstormende armeer af fjendtlige robotter, opgraderes evner og våben mellem hver runde, og nydes belønninger i form af herligt loot - vi kan næsten ikke vente.

Team Fortress 2 er som bekendt ganske gratis at spille, og bliver ganske sikkert endnu mere uimodståeligt med tilføjelsen af denne nye spilmulighed.

Nyd for øvrigt den lækre trailer lige her.

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.