Bethesda har annonceret Hearthfire, den næste udvidelse til det umådeligt populære The Elder Scrolls V: Skyrim. Her får du blandt andet mulighed for at købe din egen jord og bygge et hus helt fra bunden - fra simpel hytte til stor borg.
Hearthfire udkommer i første omgang til Xbox 360, og det sker den 4. september til en pris på 400 Microsoft Point (cirka 36 kroner). Der er ingen dato for en eventuel PC- eller PlayStation 3-version endnu.