Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ny pris på PlayStation 2

Prisen på en konsol er alt afgørende for salget. Det måtte Microsoft mærke, da firmaet lancerede deres konsol til en alt for høj start pris. Siden hen er både Xbox og GameCube faldet i…
Thomas Tanggaard 28 august 2002

Prisen på en konsol er alt afgørende for salget. Det måtte Microsoft mærke, da firmaet lancerede deres konsol til en alt for høj start pris. Siden hen er både Xbox og GameCube faldet i pris verden rundt - og nu bliver det PlayStation 2’s tur.

Her er pressemeddelesen i sin helhed:

27. august 2002, København - Sony Computer Entertainment Europe (SCEE) annoncerede i dag at man reducerer den vejledende udsalgspris på PlayStationÒ2 til 2.299 DKK i Danmark, og mellem €249 - €269 i Euro-landene. Prisnedsættelsen, som træder i kraft fra torsdag midnat den 29. august, forventes at give et stort øget salg af det markedsledende underholdningssystem i perioden op til jul.

Salget af PlayStation 2, har fortsat sin acceleration, siden lanceringen i november 2000, og der findes nu over 9.4 millioner PlayStation 2 ejere i PAL-territorierne, med over 450.000 enheder solgt i de nordiske lande. Der vil op til jul være over 440 software-titler til rådighed for PlayStation 2. Hvis man samtidig inkluderer alle PS one-spil, som også kan afspilles på en PlayStation 2, har man over 1.500 spil at vælge imellem, foruden muligheden for at afspille DVD-film som musik-cd’ere.

Som en kommentar til prisnedsættelsen fortæller; Chris Deering, Præsident for Sony Computer Entertainment Europe," Vi er glade for at annoncere at PlayStation 2 nu er blevet mere prisvenligt end nogensinde og med de over 145 kvalitetsspil, som udkommer fra dags dato og frem til jul, har det aldrig været et bedre tidspunkt for at købe en PlayStation 2."

General Manager for Nordisk Film Interactive, Allan M. Hansen, bekræfter at den nye pris på PlayStation 2 i Danmark vil blive 2.299 DKK fra fredag den 30. august 2002.

Sony Computer Entertainment Europe er en af de ledende leverandører af spil til PlayStation, med en bred produktportefølje af titler i topkvalitet og eksklusive titler til alle genrer. SCEEs liste af titler, som udkommer nu og frem til jul, inkluderer en række titler man må eje:
The Getaway, WRC II - Extreme, This is Football 2003, Formula One 2002, Tekken 4, Ratchet and Clank og Kingdom Hearts. Få alle detaljer på alle fremtidige PlayStation udgivelser på www.playstation.com.

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.