Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Smartglass officielt

Kommer i denne uge
23 oktober 2012

Microsoft skriver:

I denne uge lanceres Smartglass. SmartGlass er Microsofts forsøg på at integrere din smartphone eller tablet med din Xbox. Installerer du SmartGlass-app'en på din mobile enhed, åbnes der for en stribe muligheder, du ellers ikke ville have - både derhjemme og på farten.

For det første kan SmartGlass fungere som fjernbetjening til din Xbox. Det virker kort sagt som et touchpad i stil med dem, der sidder på bærbare computere, og således kan du navigere gennem både dashboard, apps som Xbox Music og Xbox Video, eller bruge den til at styre Internet Explorer.

For det andet kan SmartGlass supplere med ekstra indhold til den film- eller tv-serie, du i øjeblikket er ved at se, mens du ser den. Yndlingseksemplet er serien Game of Thrones, hvor man for eksempel kan forestille sig et kort over seriens verden, der viser hvor den aktuelle scene foregår, hvordan de indbyrdes forhold mellem figurerne er, og så videre. Denne funktionalitet kræver selvfølgelig, at selskabet bag filmen eller serien har sørget for at producere noget indhold til SmartGlass.

Endelig giver SmartGlass adgang til Xbox Video og Xbox Music, når du er på farten. Er du midt i en film, kan du altså tage den med i bussen eller på tønden og se den færdig der, ligesom du får adgang til den musik, du kan streame fra eller har købt på Xbox Music, via SmartGlass.

"Xbox udvides til hundreder af millioner af enheder; Xbox SmartGlass lancerer denne fredag.

I sidste uge annoncerede vi Internet Explorer til Xbox 360, Xbox Music, Netflix, Headweb og meget andet. I denne uge lancerer vi Xbox SmartGlass. Xbox SmartGlass er en gratis applikation til Windows Phones, Windows 8 og andre mobile enheder, som forbinder smartphones, pc'er og tablets med din Xbox-konsol for at gøre din underholdning smartere, mobil og mere interaktiv.

"SmartGlass, ikke bare en App."

Xbox SmartGlass, en gratis app til Windows Phones, Windows 8 og andre mobile enheder, forbinder smartphones, pc'er og tablets med din Xbox-konsol for at gøre din underholdning smartere, mere interaktiv og sjovere.

"Med SmartGlass har vi med et gjort alle dine devices endnu smartere" fortæller Jesper Green Frost, Divisionschef Microsoft Entertainment Division. "Vores ambition har været at bringe alle dine devices tættere sammen og give forbrugerne den bedste underholdning, hvor som helst, når som helst" slutter Jesper Green Frost.

Se en gennemgang af Xbox SmartGlass her:

Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.